Begrundet undervisningsplan med kompetence- og læringsmål med udgangspunkt i de nye forenklede mål.

Vi vil planlægge et multimodalt forløb i 7. klasse med analyse af professionel kortfilm, genremæssig stilladsering, selvstændig produktion af kortfilm samt analyse og vurdering af egen film.

Kompetenceområdet er fremstilling og omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

Planlægning fokuserer på at tilrettelægge proces fra idé til færdigt produkt, selvstændigt eller sammen med andre.

Forberedelse fokuserer på at indsamle oplysninger, disponere indholdet og forberede en produktion.

Fremstilling fokuserer på at udarbejde alle typer tekster varieret og målrettet.

Respons fokuserer på at give og modtage respons ud fra form, sproglig stil og genretræk.

Korrektur fokuserer på at kunne foretage korrektur på formelle fejl og layout.

Præsentation og evaluering fokuserer på formidlingsform, PR, lancering og målsætning for nye processer.

Planlægning

Formål jf. læseplan for faget dansk: Målet er, at eleverne skal udvikle en analytisk, fortolkende og kritisk bevidsthed over for tekster.

Mål:
Hvis vi skulle bruge dette undervisningsforløb i folkeskolen, ville vi sætte klare og tydelige mål, som vi ville synliggøre for eleverne. John Hattie mener, at hvis eleverne kender til målene, har de mulighed for at tage medansvar for deres egen læring, de ved hvilken retning de skal i og det muligt at kommunikere om, hvorvidt de er på vej mod målene, samtidig bliver eleverne også bevidste om, hvilke forventninger, der er til dem. (http://www.dafolo.dk/Læs-artikel-om-John-Hattie.5177.aspx) 

 

Konkretiserede læringsmål

Læringsmålene skal tydeliggøres overfor eleverne for at skabe synlighed i og mening med undervisningen. Det vil vi sikre ved eksplicit at formulere dem og præsentere dem for elevene ved forløbets start.   

Efter forløbet skal I:

·         have kendskab til genren kortfilm. Hvad er karakteristisk for denne type film?

·         have forståelse for betydningen af de forskellige virkemidlers funktioner ift. filmens handling og hvordan de påvirker modtagerne.  

·         kunne analysere og fortolke en selvvalgt film med henblik på stilistiske virkemidler, herunder lyd, farver, klipning, beskæring og perspektiv.

·         kunne imitere/efterligne den analyserede film på formsiden og producere egen film på bagrund af storyboard og manuskript.

·         kunne klippe filmen sammen via redigeringsprogrammer, indsætte passende lyd, overgange og eventuelle effekter.   

·         Kunne skelne mellem den virkelige verden og den manipulerede medieverden og være kritiske overfor dette.

 Tegn på læring

Vi forventer at kunne se tegn på elevernes læring gennem følgende punkter:

·         ved elevernes aktive deltagelse i plenum, deres begyndende genrekendskab samt forståelse for stilistiske virkemidlers funktion.

·         eleverne benytter fagtermerne og fremstår metakommunikerende.

·         eleverne viser analytiske kompetencer i form af at kunne gennemskue, hvordan man i produktionen udnytter de stilistiske virkemidler, og hvilken betydning de har for filmens indhold, samt hvordan de påvirker modtageren.

·         eleverne viser deres foreløbige arbejde til læreren under de løbende vejledningssekvenser, der vi være til rådighed for de enkelte grupper.

 

 

Aktiviteter:

Forløbet er tilrettelagt udfra modellen om Teaching Learning Cycle, fordi den har fokus på stilladsering af eleverne. Den bidrager til at opbygge genrekendskab udfra følgende fire faser:

1.      Vidensopbygning

Induktiv klassesamtale med udgangspunkt i elevernes forhåndsviden. Læreren stiller spørgsmål for at lede eleverne på rette vej f.eks.: Hvilken type film er det (genre) og hvad bruges den type til? (formål) Afdækning af genren kortfilm og dens karakteristika. Filmiske og stilistiske virkemidler herunder lyd, beskæring, perspektiver, farver og klipning.

2.      Analyse af modeltekst. Læreren og eleverne analyserer i fællesskab en genreeksemplarisk tekst, som i dette tilfælde er en film. Det er vigtigt, at modelteksten er nøje udvalgt af læreren, da den skal danne grundlag for elevernes udvikling af genrekendskabet. I denne fase tænker læreren højt for herigennem at demonstrere, hvorledes eleverne efterfølgende selv skal gøre og i høj grad også for at skabe et fælles metasprog.  

3.      Fælles tekstkonstruktion. I denne fase vil man oftest i fælleskab producere en tekst indenfor den valgte genre, men da det i dette tilfælde omhandler film, hvilket er lidt kompliceret at producere i fælleskab, har vi valgt at forberede eleverne på deres egen filmproduktion gennem forskellige delelementer. F.eks. brainstormes der på tavlen med henblik på filmens handling. Handlingen fastholdes og synliggøres i et fælles storyboard på tavlen hvori komposition, location, kameraposition, lys, lyd og replikker indgår. Forslag til replikker skrives op, og valg af relevante kulisser, kostumer og rekvisitter diskuteres.   

4.      Selvstændig tekstkonstruktion. Nu er eleverne stilladseret og klar til, selvstændigt i deres grupper, at producere deres egen kortfilm. For at kunne løse eventuelt opståede problemer og hjælpe eleverne videre derfra vil vi afsætte tid til løbende vejledning med hver enkelt gruppe. Her vil tegn på læring også blive tydeliggjorte, da vi her kan se elevernes foreløbige arbejde.

Opgaveformuleringen vil lyde sådan:

1.      Udvælg den kortfilm, I finder mest relevant ift. at imitere/efterligne de genremæssige stiltræk, udfra de nedenstående link.

2.      Se den igennem flere gange, og del fokus ud mellem jer mht. lys, lys, beskæring, perspektiv og klipning.

3.      Udarbejd en grundig filmanalyse og vurder, hvad de stilistiske virkemidler betyder for filmens handling, og hvorledes de påvirker jer.

4.      Definer en handling til jeres egen film, og synliggør den i et storyboard med komposition, location, perspektiv og beskæring, farver, lyd og replikker.

5.      Producer en film på max 5 min. Alle i gruppen skal have en rolle enten form af skuespiller, kameramand, redigeringsansvarlig eller andet. Filmen kan også bestå af fiktive figurer som dukker el.lign.  

Filmen skal vises for klassen, og i den forbindelse skal I kunne argumentere for jeres valg af virkemidler og kritisk vurdere kvaliteten af jeres film.

Tegn på læring: Under gennemførelsen af undervisningsforløbet vil vi, ved at vurdere elevernes tegn på læring, op- og nedjustere læringsmålene og udfra dette tilpasse behovet for undervisning.

Evaluering

Til at evaluere forløbet vil vi være meget formative, idet det giver os mulighed for løbende at justere og tilpasse undervisningen ift., elevernes behov og mål. Det er målene, som er styrende for undervisningen, og vi betragter forløbet som en dynamisk proces, hvor vi evt. vil gøre brug af Smitte eller den didaktiske relationsmodel, for netop at kunne vurdere, hvor der er mest behov for en dybere indsats. Vi vil vurdere på baggrund af de kriterier, vi har opstillet for eleverne. Vi vil løbende iagttage og observere eleverne, som en del af den formative evaluering og tilslut evaluere mere summativt på deres færdig produkt. I følge folkeskoleloven, §13 stk.2, skal man som lærer løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen, som skal danne grundlag for feedback og feed forward til eleverne. Vi vil også vurdere elevernes læringsudbytte ift. om undervisningsaktiviteterne var understøttende nok, for at eleverne kunne nå målene. Til sidst synes vi, at det er væsentligt, at eleverne selv får mulighed for at evaluere på deres egen læring. Dette vil vi gøre muligt via evalueringsark, som er lavet på baggrund af læringsmålene. I følge Kirsten Krogh Jespersen skal man som lærer lade eleverne være medvidende, medbestemmende og selvbestemmende i undervisningen. Det højeste niveau er selvbestemmelse. Derfor mener vi, at eleverne via evalueringsark skal være selvsbestemmende i at vurdere, hvor meget de har fået ud af undervisningen, hvorved det kan give eleverne en øget refleksion over egen læring. (Om undervisning: en bog til almen didaktik- Kirsten Krogh Jespersen)
For at kunne lade eleverne være selvbestemmende kræver det, at læreren har et godt elevkendskab og har tiltro til, at de er ansvarlige og ærlige, når de selv skal sige, hvad de mener, de har lært. Hvis eleverne er ærlige, kan arket give et godt indblik i, hvad den enkelte elev kunne have brug for mere undervisning i. Vi har tænkt, at eleverne skal udfylde arket inden forløbets start, undervejs i forløbet og efter forløbet, for at kunne følge med i deres udvikling og læring. Det skal være det samme ark, eleven udfylder, og der bruges en anden farve hver gang, så man kan kende forskel på starten, undervejs og slutningen.
Arket ses nedenfor: