Logbog for 26.01.15

Vi har i dag kigget på, hvorfor elever skal arbejde med film i folkeskolen. Det har vi gjort ud fra de nye forenklede mål for dansk. (http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-dansk#cookieaccepted)
I lyset af den teknologiske innovation skal elever i dag i højere grad være kritiske mediebrugere, som forholder sig til forskellige medier, og hvordan de påvirker og manipulerer modtageren. Når eleverne selv sidder med redigeringsarbejdet, opnår de en forståelse for mediers mange muligheder, f.eks. for manipulation. Eleverne vil også få større forståelse for, at tv og film altid er en redigeret virkelighed, som viser det, afsenderen ønsker at vise modtageren. Arbejdet med medier vil også kunne give eleverne en forståelse for, hvordan afsender påvirker modtageren.  Ud fra dette vurderer vi, at eleverne vil kunne opnå kompetencer til kritisk vurdering, af multimodale tekster, som de møder overalt i hverdagen.

Efter dagens undervisning om mål og formål, er vi blevet bevidste om, at vi ikke har helt styr på forskellen på formål, fagformål, mål samt undervisnings-og læringsmål. Derfor har vi bestilt vejledning i morgen, så vi kan blive helt skarpe på hiarkierne i målene.

Vi har påbegyndt forberedelsen af vores fremlæggelse, dog med forbehold for eventuelle småændringer efter vejledningen. Vi vil vise klassen nogle udvalgte klip, som underbygger det, vi har fundet frem til i analysen af virkemidler.

Logbog 23.01.15

I dag har vi færdigredigeret vores film, indsat de sidste lyde  og klargjort den til fremvisning. Vi finder det stadig svært at lave ordentlige overgange, og vi synes, filmen er meget på amatørniveau. Efter vores film er færdig, har vi fundet ud af, at vores handlig er temmelig komprimeret og derfor lidt urealistisk. Handlingen kunne godt have været lidt mere gennemtænkt, bl.a. pga. at en ret vigtig karakter, som viser sig i starten af filmen, slet ikke er med i resten af filmen. Vi har, ud fra nogle af kommentarene, prøvet at tilføje fortolkninger og vurderinger i vores analyse af modelfilmen, for netop at vise, hvad analysen af virkemidlerne gør ved filmen og seerenes oplevelse af denne. Men vi er bevidste om, at vi stadig mangler noget ift. filmens underholdningsværdi samt hvilke kompetencer elever kan få ved at arbejde med filmproduktion. Derudover mangler vi at være lidt mere begrundende i vores undervisningsplan og påføre kilder for, hvorfra vi har hentet vores inspiration. Mht. logbogsskrivning synes vi, at det er upraktisk, at man ikke tydeligt kan se, hvad og hvor der er redigeret i de tidligere indlæg. Måske man en anden gang skulle skrive ændringerne med en anden farve, også for at Gitte ikke skal læse det hele igen og igen for at få øje på de nye tilføjelser. Det næste punkt bliver nu at forberede os til at fremlæggelsen i næste uge.

Logbog 22.01.15

Vi har i dag filmet resten af vores kortfilm. Endnu en gang er vi blevet bevidste om, at der er en række begrænsninger i forhold til at lave en film. Bl.a. kan vi ikke filme på samme måde, som professionelle, pg,a, manglende udstyr, f.eks. lys, kamera, bedre lydudstyr mm. Dertil har vi også svært ved at klippe indstillingerne sammen, så der er et flow i overgangene. Samtidig synes vi også, at det er svært at spille skuespil. Til dagens filmning skulle vi bruge en række statister. Efter et opslag på vores fælles facebook-side for klassen fik vi ingen svar fra de andre, og vi har derfor brugt nogle pædagogstuderende som statister i dag. Under vores arbejde er vi igen blevet bekræftet i, at et filmforløb er meget tidskrævende, hvilket det selvfølgelig også vil være i folkeskolen. Her skal vi både undervise i filmiske virkemidler, og eleverne skal også selv i gang med at producere. Dertil kræver det også mange ressourcer, såsom rederingsudstyr, lys, kameraer mm. 
I morgen er vores plan, at vi skal klippe alle instillingerne sammen og få det til at passe med musikken, så vi har en færdig kortfilm.

Logbog d. 21.01.15

I dag har vi filmet de første scener til vores film. Vi kunne desværre ikke bruge det lånte videokamera fra UCN, da vi ikke kunne overføre filerne til iMovie. Derfor bruger vi i stedet iPhone til at optage med. Det er måske også mere realistisk, ift. hvad elever i folkeskolen har til rådighed og er vant til at arbejde med. Vi blev opmærksomme på, hvor vigtigt det er med detaljerne og måtte filme om igen flere gange. Det er meget svært at lave glidende kamerabevægelser, uden rystelser, når det konstant er håndholdt. Derfor måtte vi tænke lidt kreativt og benytte både en slæde og bagagerummet, i en foran kørende bil, til at placere kameramanden i. Vi fandt ligeledes ud af, at det er meget svært at imitere vores modelfilm korrekt, idet tiltning og zoom er svært at lave, så det ser rigtigt ud samtidig med, at skuespilleren er bevægelse. Redigeringen tager, som ventet, lang tid, og vi må løbende korrigere, både i tid og tempo. Vi har fundet relevant musik til filmen, men kæmper med at få det til at passe med billederne i filmen.

Logbog d. 20.01.15

Vores plan var i dag at filme, men da vores kameramand var syg, og vejret driller med meget sne, har vi udskudt dette til i morgen. I stedet har vi i dag færdiggjort vores analyse, storyboard og manuskript, således vi er helt klar til at filme i morgen. Derudover har vi påbegyndt udarbejdelsen af den begrundede undervisningsplan ud fra de nye forenklede Fælles Mål. Vi er bevidste om, at vores egenproduktion af filmen skal danne grundlag for undervisningsplanen, hvorfor den heller ikke er færdig endnu.

Vi finder de nye forenklede Fælles Mål meget komplicerede og synes, vi mangler lidt undervisning ift. brugen af disse. Vi finder det uklart, hvorledes en eksemplarisk undervisningsplan bør se ud, og hvad den præcis skal indeholde. Vi har fundet inspiration på UVM, som linker videre til EMU. Her finder vi en skabelon til en undervisningsplan opdelt i planlægning, gennemførelse, og evaluering, men vi synes mange punkter overlapper hinanden, og det er svært at skelne mellem punkterne. Vi er derfor stadig i tvivl om, hvorvidt den er fyldestgørende. Vi ønsker desuden nogle værktøjer til, hvordan man, som lærer, synliggør læringsmålene overfor eleverne på en interessant og indbydende måde.

Begrundet undervisningsplan med kompetence- og læringsmål med udgangspunkt i de nye forenklede mål.

Vi vil planlægge et multimodalt forløb i 7. klasse med analyse af professionel kortfilm, genremæssig stilladsering, selvstændig produktion af kortfilm samt analyse og vurdering af egen film.

Kompetenceområdet er fremstilling og omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

Planlægning fokuserer på at tilrettelægge proces fra idé til færdigt produkt, selvstændigt eller sammen med andre.

Forberedelse fokuserer på at indsamle oplysninger, disponere indholdet og forberede en produktion.

Fremstilling fokuserer på at udarbejde alle typer tekster varieret og målrettet.

Respons fokuserer på at give og modtage respons ud fra form, sproglig stil og genretræk.

Korrektur fokuserer på at kunne foretage korrektur på formelle fejl og layout.

Præsentation og evaluering fokuserer på formidlingsform, PR, lancering og målsætning for nye processer.

Planlægning

Formål jf. læseplan for faget dansk: Målet er, at eleverne skal udvikle en analytisk, fortolkende og kritisk bevidsthed over for tekster.

Mål:
Hvis vi skulle bruge dette undervisningsforløb i folkeskolen, ville vi sætte klare og tydelige mål, som vi ville synliggøre for eleverne. John Hattie mener, at hvis eleverne kender til målene, har de mulighed for at tage medansvar for deres egen læring, de ved hvilken retning de skal i og det muligt at kommunikere om, hvorvidt de er på vej mod målene, samtidig bliver eleverne også bevidste om, hvilke forventninger, der er til dem. (http://www.dafolo.dk/Læs-artikel-om-John-Hattie.5177.aspx) 

 

Konkretiserede læringsmål

Læringsmålene skal tydeliggøres overfor eleverne for at skabe synlighed i og mening med undervisningen. Det vil vi sikre ved eksplicit at formulere dem og præsentere dem for elevene ved forløbets start.   

Efter forløbet skal I:

·         have kendskab til genren kortfilm. Hvad er karakteristisk for denne type film?

·         have forståelse for betydningen af de forskellige virkemidlers funktioner ift. filmens handling og hvordan de påvirker modtagerne.  

·         kunne analysere og fortolke en selvvalgt film med henblik på stilistiske virkemidler, herunder lyd, farver, klipning, beskæring og perspektiv.

·         kunne imitere/efterligne den analyserede film på formsiden og producere egen film på bagrund af storyboard og manuskript.

·         kunne klippe filmen sammen via redigeringsprogrammer, indsætte passende lyd, overgange og eventuelle effekter.   

·         Kunne skelne mellem den virkelige verden og den manipulerede medieverden og være kritiske overfor dette.

 Tegn på læring

Vi forventer at kunne se tegn på elevernes læring gennem følgende punkter:

·         ved elevernes aktive deltagelse i plenum, deres begyndende genrekendskab samt forståelse for stilistiske virkemidlers funktion.

·         eleverne benytter fagtermerne og fremstår metakommunikerende.

·         eleverne viser analytiske kompetencer i form af at kunne gennemskue, hvordan man i produktionen udnytter de stilistiske virkemidler, og hvilken betydning de har for filmens indhold, samt hvordan de påvirker modtageren.

·         eleverne viser deres foreløbige arbejde til læreren under de løbende vejledningssekvenser, der vi være til rådighed for de enkelte grupper.

 

 

Aktiviteter:

Forløbet er tilrettelagt udfra modellen om Teaching Learning Cycle, fordi den har fokus på stilladsering af eleverne. Den bidrager til at opbygge genrekendskab udfra følgende fire faser:

1.      Vidensopbygning

Induktiv klassesamtale med udgangspunkt i elevernes forhåndsviden. Læreren stiller spørgsmål for at lede eleverne på rette vej f.eks.: Hvilken type film er det (genre) og hvad bruges den type til? (formål) Afdækning af genren kortfilm og dens karakteristika. Filmiske og stilistiske virkemidler herunder lyd, beskæring, perspektiver, farver og klipning.

2.      Analyse af modeltekst. Læreren og eleverne analyserer i fællesskab en genreeksemplarisk tekst, som i dette tilfælde er en film. Det er vigtigt, at modelteksten er nøje udvalgt af læreren, da den skal danne grundlag for elevernes udvikling af genrekendskabet. I denne fase tænker læreren højt for herigennem at demonstrere, hvorledes eleverne efterfølgende selv skal gøre og i høj grad også for at skabe et fælles metasprog.  

3.      Fælles tekstkonstruktion. I denne fase vil man oftest i fælleskab producere en tekst indenfor den valgte genre, men da det i dette tilfælde omhandler film, hvilket er lidt kompliceret at producere i fælleskab, har vi valgt at forberede eleverne på deres egen filmproduktion gennem forskellige delelementer. F.eks. brainstormes der på tavlen med henblik på filmens handling. Handlingen fastholdes og synliggøres i et fælles storyboard på tavlen hvori komposition, location, kameraposition, lys, lyd og replikker indgår. Forslag til replikker skrives op, og valg af relevante kulisser, kostumer og rekvisitter diskuteres.   

4.      Selvstændig tekstkonstruktion. Nu er eleverne stilladseret og klar til, selvstændigt i deres grupper, at producere deres egen kortfilm. For at kunne løse eventuelt opståede problemer og hjælpe eleverne videre derfra vil vi afsætte tid til løbende vejledning med hver enkelt gruppe. Her vil tegn på læring også blive tydeliggjorte, da vi her kan se elevernes foreløbige arbejde.

Opgaveformuleringen vil lyde sådan:

1.      Udvælg den kortfilm, I finder mest relevant ift. at imitere/efterligne de genremæssige stiltræk, udfra de nedenstående link.

2.      Se den igennem flere gange, og del fokus ud mellem jer mht. lys, lys, beskæring, perspektiv og klipning.

3.      Udarbejd en grundig filmanalyse og vurder, hvad de stilistiske virkemidler betyder for filmens handling, og hvorledes de påvirker jer.

4.      Definer en handling til jeres egen film, og synliggør den i et storyboard med komposition, location, perspektiv og beskæring, farver, lyd og replikker.

5.      Producer en film på max 5 min. Alle i gruppen skal have en rolle enten form af skuespiller, kameramand, redigeringsansvarlig eller andet. Filmen kan også bestå af fiktive figurer som dukker el.lign.  

Filmen skal vises for klassen, og i den forbindelse skal I kunne argumentere for jeres valg af virkemidler og kritisk vurdere kvaliteten af jeres film.

Tegn på læring: Under gennemførelsen af undervisningsforløbet vil vi, ved at vurdere elevernes tegn på læring, op- og nedjustere læringsmålene og udfra dette tilpasse behovet for undervisning.

Evaluering

Til at evaluere forløbet vil vi være meget formative, idet det giver os mulighed for løbende at justere og tilpasse undervisningen ift., elevernes behov og mål. Det er målene, som er styrende for undervisningen, og vi betragter forløbet som en dynamisk proces, hvor vi evt. vil gøre brug af Smitte eller den didaktiske relationsmodel, for netop at kunne vurdere, hvor der er mest behov for en dybere indsats. Vi vil vurdere på baggrund af de kriterier, vi har opstillet for eleverne. Vi vil løbende iagttage og observere eleverne, som en del af den formative evaluering og tilslut evaluere mere summativt på deres færdig produkt. I følge folkeskoleloven, §13 stk.2, skal man som lærer løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen, som skal danne grundlag for feedback og feed forward til eleverne. Vi vil også vurdere elevernes læringsudbytte ift. om undervisningsaktiviteterne var understøttende nok, for at eleverne kunne nå målene. Til sidst synes vi, at det er væsentligt, at eleverne selv får mulighed for at evaluere på deres egen læring. Dette vil vi gøre muligt via evalueringsark, som er lavet på baggrund af læringsmålene. I følge Kirsten Krogh Jespersen skal man som lærer lade eleverne være medvidende, medbestemmende og selvbestemmende i undervisningen. Det højeste niveau er selvbestemmelse. Derfor mener vi, at eleverne via evalueringsark skal være selvsbestemmende i at vurdere, hvor meget de har fået ud af undervisningen, hvorved det kan give eleverne en øget refleksion over egen læring. (Om undervisning: en bog til almen didaktik- Kirsten Krogh Jespersen)
For at kunne lade eleverne være selvbestemmende kræver det, at læreren har et godt elevkendskab og har tiltro til, at de er ansvarlige og ærlige, når de selv skal sige, hvad de mener, de har lært. Hvis eleverne er ærlige, kan arket give et godt indblik i, hvad den enkelte elev kunne have brug for mere undervisning i. Vi har tænkt, at eleverne skal udfylde arket inden forløbets start, undervejs i forløbet og efter forløbet, for at kunne følge med i deres udvikling og læring. Det skal være det samme ark, eleven udfylder, og der bruges en anden farve hver gang, så man kan kende forskel på starten, undervejs og slutningen.
Arket ses nedenfor:

Imitation af filmen Benja

Når vi skal imitere filmen Benja, vil vi have fokus på følgende udvalgte elementer: perspektiver, lydsiden, beskæring og klipning.
Derfor har vi udvalgt nogle scener i filmen, hvor ovenstående elementer er tydelige.

Et eksempel, vi har kigget nærmere på, er filmens intro, hvor der gøres brug af flere forskellige perspektiver, beskæringer og klipninger.
Filmen starter med omkring 10 sekunders ro i nogle meget grønne omgivelser. De skaber en positiv stemning samtidig med, at de fortæller os om miljøet og tiden som er forår og grundet solen kan vi se at det er dag.
Herefter kommer en scene med præsentation og noget meget friskt musik starter som skaber en glad atmosfære.
Under hele præsentationen ser man skiftevis hovedpersonen på cykel og sorte sider med producer, instruktør osv. Der er nogle meget hurtige klip i introduktionen: Man ser først hovedpersonen bagfra på cyklen, hvorefter man ser ham forfra fra frøperspektiv, hvor der zoomes ind på hans ansigt. Så en sort skærm, og derfra videre til tiltning fra cykelstyret og opad og tilsidst et hurtigt skift, hvor vi ser hovedpersonen bagfra. Da han ankommer til skolen fader musikken, og der bliver reallyd. De hurtige klip kombineret med musikken giver modtageren en fornemmelse af, at der er gang i filmen og der er tempo på. Det skaber desuden en glad og positiv stemning.  Brugen af frøperspektiv får hovedpersonen til at se overskudsagtig ud, og han udstråler selvtillid, og at han har styr på det hele.

Scenerne i klasselokalet har forskellige beskæringer, som vi også har lagt mærke til og har til hensigt at imitere i vores egenproduktion.
Først ser vi læreren i halvnær og lidt frøperspektiv og herefter i halvtotal i normalperspektiv. Frøperspektivet fremstiller læreren som et stærkt overhoved og er med til at underbygge hans autoritet som lærer. Her er der længere klip end i introen. Efter timen ringer klokken, hvilket også er en lyd, vi vil bruge i vores film. Scene to i klassen har nogle meget korte indstillinger hvor der klippes hurtigt fra læreren til klassen og fra klassen til læreren.

Vi vil tage udgangspunkt i disse scener og deres filmiske virkemidler, når vi selv skal filme.
Introen vil vi både imitere på indholdssiden og formsiden, da vi synes, at virkemidlerne komplementerer indhold og form. Det gode ved imitation er også, at man ikke behøver være super kreativ eller nødvendigvis opfinde den dybe tallerken. Det er godt at kunne få inspiration og se, hvordan andre har lavet det og være kritisk overfor det - også for elever i folkeskolen.

Efter introen, når Rikke ankommer til skolen, vil vi lade en person, som ikke ses i billedet, råbe noget grimt, for at lave en overgang fra en glade Rikke på vej til skole, til den ekskluderede Rikke i klassen.

Scenerne i klassen vil vi forsøge at imitere, men vores udfordring er, at vi ikke har en hel skoleklasse, så vi kan ikke lave en totalbeskæring, hvor vi panorerer. Vi har overvejet at låne en 7. klasse fra en folkeskole i nærområdet, men dette har vi fravalgt pga. tid, besvær, tilladelser, m.m. Handlingen laver vi lidt anderledes, da vores film har et andet tema en modelfilmens. Vi laver to scener i klassen, afbrudt af et frikvarter. Slutningen vil vi imitere på formsiden, med slowmotion der fastholder seeren i situationen og det blive muligt at bemærke små detaljer. Vi vil også imitere musikken som bliver afbrudt og begynder efter et kort sekund mm.
Da klokken ringer ud til frikvarter, begynder de andre piger at snakke, høre musik osv. mens hovedpersonen, Rikke, sidder alene. Her vil vi bruge fugleperspektiv for at underbygge handlingen, og den følelse Rikke må have. Da klokken ringer til time igen, vil vi lave korte indstillinger på 2-3 sek hvor går fra lærer-elever, ligsom i Benja. Herefter banker en ny elev, Amalie, på døren og der zoomes ind på hende, for at udtrykke, at alle kigger på hende. Læreren byder velkommen og lægger op til, at Amalie skal finde en plads. Vi vil gøre hvad vi kan for at panorere ud over klassen for at vise, at der sidder en gruppe sammen, og Rikke sidder alene. Amalie vælger at sætte sig ved Rikke, og der zoomes ind på de to, for at give en følelse af, at nu de to sammen, og Rikke er ikke alene længere. De andre undrer sig over, at Amalie sætter sig ved Rikke. Da klokken ringer ud, spørger Amalie, om Rikke vil med i Metropol efter skole. Man ser de to gå ud af klassen sammen, og der klippes hen til Metropol, hvor de går ind sammen. Der skal være musik og hurtige klipninger mellem det tøj, de kigger på, til at underbygge stemningen. Rikke får en sms fra Emilie fra klassen, her vil vi bruge ultranær for at vise teksten på sms'en. Musikken stopper, og Rikke viser sms'en til Amalie i slowmotion, halvnær og normalperspektiv, måske lidt frøperspektiv. Et øjeblik efter starter musikken igen, og der zoomes meget langsomt ud på de to piger...