Filmanalyse af Benja + logbog

Filmanalyse af "Benja" 

http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=9000000573 

Genren er fiktion. Det er endvidere en blanding af en novellefilm og kortfilm. 

Vi har valgt at sætte filmen ind i berettermodellen.

Anslag: Benjamin cykler efter Camilla på vej til skole. De siger hej til hinanden i skolegården. Præsentation: Starter i omklædningsrummet, hvor Benjamin og hans to venner snakker om Camilla. Uddybning: Benjamin i skole. Hjemme ved Benjamin, da han beslutter sig for at invitere Camilla. Fortsætter i butikken, hvor han lejer en film.  
Point of no return: Camilla kommer over til Benjamin. De indleder en romance. Konfliktoptrapning: Næste dag i omklædningsrummet siger en af drengene, at Camilla havde ringet og spurgt, hvad han skulle om aftenen. Benjamin deltager ikke i samtalen.
Klimaks: Camilla og Benjamin sidder på et spisested. En af Benjamins venner kommer forbi, Benjamin vil ikke kendes ved Camilla. Hun siger ” fuck dig” og går.

Udtoning: Benjamin vælger at gå til Camilla i skolegården. De kysser.

Miljø:
Vi tror, det er forår/sommer, da bladene på træerne er grønne og solen skinner. Samtidig går Camilla i nederdel, og Benjamin har t-shirt på. Filmen foregår i en dansk by, måske på Sjælland i et middelklassemiljø. Foregår også i tivoli i København.  Foregår i moderne tid. Filmen strækker sig over et par dage maks. en uge.

Personerne i filmen:
Hovedpersonen i filmen er Benjamin. 
Benjamins venner er meget sexfikserede og spreder dårlige rygter om Camilla. Når Benjamin er sammen med vennerne, vil han ikke indrømme, at han er venner/kæreste med Camilla.
Camilla, som har et blakket ry. Forhold til Benjamin: Venner --> uvenner --> kærester
Camillas fætter.  
Folkeskolelærer – Spiller en mindre rolle i filmen, men han vælger to gange at spørge Benjamin om at læse højt.

Temaer: 
Sladder, rygter, kærlighed, venskab, popularitet, sex, usikkerhed – tør ikke stå ved sin forelskelse. 

Budskab: Filmens budskab er, at man ikke skal lytte til rygter og dømme andre ud fra, hvad man kun hører om dem. Derudover er budskabet, at man skal følge den ægte kærlighed og være ligeglad med, hvad andre siger og tænker.

Scene der belyser dette: Sladder i omklædningsrummet, hvor Benjamins venner snakker om, at Camilla giver BJ. (1.40 - 2.21)
Scene der belyser dette: Pizzaria, Benjamin tør ikke stå ved sin forelskelse (12.25-13.25)
Kærlighed vinder over alt – hvis dine venner ikke kan lide din kæreste, så er det ikke dine venner.
Informere unge om, at sladder kan skade andre, og at kærlighed til tider kan være svært.
Vi har i går og i dag lavet en filmanalyse af kortfilmen, Benja. Undervejs er vi blevet klar over, at filmanalyse samt udvælgelse af film er meget tidskrævende. Vi er blevet enige om, at det er vigtigt, at læreren tager sig tid til selv at lave analysearbejde, så man har noget viden om det, inden eleverne skal lave analyse.
Vi føler, at det er svært at lave så selvstændigt arbejde uden egentlig undervisning. Vi synes også, at det er svært, at vi selv skal bede om undervisning. Det stiller høje krav til os som studerende, da vi selv skal tage stilling, have selvdisciplin og ansvar for egen læring. Samtidig kan det være svært at vurdere, hvad det er vi mangler undervisning i.
Vi synes også, at der har været meget læsestof, som til tider kunne være kedeligt at læse, da ¾ finder emnet kedeligt.

Synsvinkel

Point of viewet ses perceptuelt, f.eks. i starten af filmen, hvor man ser ud af Benjamins øjne, at Camilla cykler forbi. Endvidere er der også værdiorienteret point of view, da synspunkterne også skabes gennem musikken og kameraet.

Fortæller

Implicit fortæller, da man ikke kan se eller høre fortælleren direkte. Fortælleren er personal fortæller, da vi får historien sammen med hovedpersonen. Han er under hele filmen til stede.

Analyse og fortolkning af virkemidler: Vi har valgt at kigge på klipning, beskæring, lyd og lys i filmen.

Filmen har både korte og lange indstillinger. De korte indstillinger gør, at vi som seere, oplever, at filmen foregår i et højt tempo. De lange klip gør, at man som seer kommer til at dvæle ved stemningen i filmen, f.eks. der hvor Benjamin giver Camilla den kolde skulder i pizzariaet - Der får man en slags empati med Camilla, da det lange klip underbygger stemningen. På den anden side kan det også påvirke læseren negativt, da man måske kan opfatte de lange klip som kedelige og langtrukne. Anslaget starter med kontinuitetsklipning, hvilket betyder, at modtageren ikke lægger mærke til klipningen - klipningen er usynlig, hvilket får filmen til at syne mere professionel. Det får filmen til at virke mere virkelig for modtageren, og man glemmer måske lidt, at man ser film. Et eksempel på det er, da man ser cyklen skiftevis forfra og bagfra, hvilket giver en variation i klipningen. I anslaget skiftes der også mellem normal- og frøperspektiv, for at indikere, at Benjamin har styr på det samt at han viser en form for overskud. Der bruges ofte nær og halvnær, dernæst total og halvtotal. Der er kun én supernær, da der bliver zoomet ind på Benjamins mobil. Zoomet gør, at der skabes en form for intensitet og nærhed mellem seeren og Benjamin, da man kan se, hvad der foregår på mobilen. Man kan se, at Benjamin overvejer, om han skal ringe eller ej. Dette gør, at man oplever, at han er usikker på, om Camilla vil noget eller ej. To supertotal, en i starten af filmen og i tivoli. Vi får via beskæringerne ikke meget at vide om miljøet, men vi får meget information om, hvad personerne føler.

Der er valgt hurtig klipning i tivoli, derfor er der højt klippetempo, det høje tempo underbygges af musikken som gør at lyd og billede er komplementerende. Mange af scenerne i filmen er meget lange. Bl.a. da Benjamin går ud til Camilla i skolegården. Det gør, at vi, som tilskuere, får tid til at dvæle ved stemningen, men også begynder at kede sig lidt. Samtidig underbygger og forstærker musikken stemningen i dette klip. Endvidere er scenen i slowmotion som skærper seernes opmærksomhed.

Perspektivet er ofte normalperspektiv, dertil er der også en del frøperspektiv, der er kun få fugleperspektiver. Fugleperspektiverne får karakteren i filmen til at syne lille, underdanig, ydmyg, svag m.m. og kan få seerne til at se lidt ned på karakteren. 

I filmen bruges der forskellige kameraindstillinger. Der er bl.a. kameratiltning som skaber fokus, og der bliver ofte brugt travelling der gør, at seeren kan følge karakteren i bevægelse over en længere distance i handlingen.   

Der er i filmen brugt synkron lyd og asynkron lyd. Der er bl.a. synkron lyd, når personerne i filmen taler sammen, hvilket giver en grad af realisme. Derunder er der også reallyd ved mobilen, bilen der kører, etc. som igen gør filmen realistisk. Af asynkron lyd kan der nævnes underlægningsmusik, som varieres flere gange i filmen. Noget af underlægningsmusikken er klaver, hvor det enten er instrumentalt, eller hvor der bliver sunget noget tekst i musikken. Dette medvirker til at skabe stemning og atmosfære i filmen som, i dette tilfælde, typisk er glad og positivt. Et andet sted hvor filmen tager en drejning til noget mere negativt ladet hører vil noget mol-musik som antyder tristhed, og nedtrykthed. Et andet sted er musikken med til at opbygge en forventning i handlingen og lidt mere spænding inden vi ser klimaks.

Når personerne i filmen er udenfor, så er det naturligt dagslys hvilket igen gør det realistisk og fortæller os noget om tiden. De fleste scener foregår i blødt lys. Det giver en varme og en hyggelig, afslappende og beroligende stemning. I slutningen af filmen ser vi Camilla, hvor hun rammes af det stærke sollys i skolegården. Pga. sollyset kommer Camilla til at virke guddommelig og uskyldig, sammen med sollyset og træerne i baggrunden giver det en naturlig, romantisk og fredfyldt ro, som om kærligheden blomstrer. Da Camilla og Benjamin sidder og ser film, er der low-key belysning på værelset. Dette giver dog ikke den dystre effekt, da stemningen i den scene er præget intimitet. Til vores analyse af filmiske virkemidler i Benja, har vi brugt denne side som inspiration. (http://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/klipning)

 

Vurdering af filmen
Filmen Benja vurderer vi som værende god, da den har en del filmiske virkemidler, som vi kan bruge, når vi selv skal i gang med at producere vores egen film jf. filmanalysen.  Dette vil eleverne i folkeskolen også kunne gøre, da filmen ikke er så kompleks i forhold til f.eks. perspektiver og kameraindstillinger.
Vi vurderer, at Benja er en trivi, da den er meget forudsigelig og der er nærmest ingen tomme pladser, hvor det er op til læseren at fortolke handlingen. Handlingen er meget simpel og let forståelig. Hvis lærerne har valgt en trivi-film som modeltekst, vil det sandsynligvis have indflydelse på elevernes produkter, da man kan risikere, at de også imiterer handlingen og ikke kun virkemidlerne. Filmen er meget moraliserende, da den har en morale, som den gerne vil pådutte os som seere. Moralen er, at man ikke skal mobbe, skabe onde rygter, og man skal turde at stå ved sig selv. 
Filmen efter vores mening ikke underholdende, men mere didaktiserende og moraliserende. Det er hverken spænding eller humor med i filmen, samtidig er den som nævnt tidligere også trivi, hvilket også har indflydelse på filmens lave underholdningsværdi. 

Logbog for 16.-17. /12 2014
Vi har i går og i dag lavet en filmanalyse af kortfilmen, Benja. Undervejs er vi blevet klar over, at filmanalyse samt udvælgelse af film er meget tidskrævende. Vi er blevet enige om, at det er vigtigt, at læreren tager sig tid til selv at lave analysearbejde, så man har noget viden om det, inden eleverne skal lave analyse.
Vi føler, at det er svært at lave så selvstændigt arbejde uden egentlig undervisning. Vi synes også, at det er svært, at vi selv skal bede om undervisning. Det stiller høje krav til os som studerende, da vi selv skal tage stilling, have selvdisciplin og ansvar for egen læring. Samtidig kan det være svært at vurdere, hvad det er vi mangler undervisning i.
Vi synes også, at der har været meget læsestof, som til tider kunne være kedeligt at læse, da ¾ finder emnet kedeligt.

Vores analyse er ikke så dybdegående, da vi har flere projekt pt. Lige nu fylder vores mundtlige eksamen i januar, så når vi får den overstået har vi mere overskud til danskprojektet. For at overblik over hvad vi gør hvornår, har vi lavet et struktureret skema over alle vores projekter på Skolevangen.